Blog

Welcome to my blog

Hæklet strandnet
Andres hækleopskrifter

Hæklet strandnet til børn og voksne

Inden vi tog på ferie lavede jeg hæklet strandnet til mine børn, så de kunne bruge dem til feriens mange strandture. De elskede (oftest) at de selv kunne have ansvaret for solbriller, drikkedunk m.m. og jeg blev bare så glad for at de selv ville bære deres ting… Altså en stor anbefaling herfra!

Opskriften på de hæklede strandnet er fra Hobbii.dk og kan findes Her. Jeg har dog lavet nogle ændringer så de bliver i børnestørrelse.

Jeg har hæklet i dobbelt 8/4 bomuldsgarn med hæklenål str. 5,5, og har brugt 3 farver til hvert strandnet.

Til det lilla net har jeg brugt økologisk Rainbow bomuldsgarn i farverne: Lilla (39), Lys lilla (41) samt Natur (02) fra Hobbii.dk som kan købes Her.

Til det blå net har jeg brugt Rainbow bomuldsgarn i farverne: Lys jeansblå (028), Sart lys blå (026) samt Natur (002) som ligeledes er fra Hobbii.dk og som kan købes Her.

 

Opskrift

Nedenfor har jeg forsøgt at beskrive min fremgangsmåde, uden at gengive for meget af opskriften. Håber alligevel det giver mening 🙂

Bunden har jeg hæklet i to tråde farve 1, til og med omg. 6 (2i1, 4 hstgm).

herefter har jeg skiftet den ene tråd til farve 2 og lavet 3 omgange net.

Skift den anden tråd til farve 2, og hæklet 3 omgange net.

Skift den ene tråd til farve 3, og hæklet 3 omgange net.

Skift den anden tråd til farve 3, og hæklet 4 omgange net, hvoraf den sidste er med 4 lm. (bilede 16 i opskriften).

 

Nu hækles kanten ved at lave første runde som i opskriften.

I anden runde hækles hankene af 40lm hvor der springes over 16m, og med 32 fm mellemrum.

Endeligt hækles en runde med fm i siderne og hstgm i hankenes lm.

 

Jeg håber det gav mening, og at du nu har et fint hæklet strandnet, som ungerne selvfølgelig også kan bruge i legekøkkenet, på indkøbsturen, eller som en lille taske til skiftetøj i børnehaven. Mulighederne er mange 😉

 

 

You Might Also Like


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *