Blog

Welcome to my blog

Strikket nissehue
strikkeopskrifter

Strikket nissehue

Jeg er helt ny i strikkeverdenen – læs: disse strikkede nissehuer er mine første strikkeprojekter. Hertil kan jeg kun anbefale at kaste sig ud i en strikket nissehue som begynderprojekt, da huen er overskuelig, og kun skal strikkes i ret.

Jeg har flere gange tidligere forsøgt mig med at strikke, men det har simpelthen ikke lykkedes for mig. Jeg har derfor aldrig nået videre end 1/4 karklud. Alligevel valgte jeg at tænke at jeg nok skulle klare det, og købte derfor de lækreste strikkepinde som motivation. Jeg købte KnitPro Symfonie ROSE Deluxe udskiftelige rundpindesæt, som jeg fandt på tilbud hos Yarnliving Her.

Garnet jeg har brugt er det lækre Dale Lerke som består af merinould og egyptisk bomuld, som jeg har fået sponsoreret af Yarnliving. Det kan købes her. Garnet er virkelig blødt og det kradser ikke, så selvom min datter normalt ikke vil gå med huer, så har hun intet imod denne. Derudover er det lækkert at strikke med. Kombinationen af det lækre garn og mine nye skønne strikkepinde, har nu hjulpet mig med at færdiggøre ikke kun en – men TO nissehuer. Jeg er simpelthen stolt!

Opskriften på nissehuerne er gratis og findes hos Stoff & Stil Her.

Find opskriften på rensdyret her.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *